Kampagne for frelsens hær

Frelsens Hær ønskede et løft ud af et støvet image med trækbasuner, mærkelige uniformer og begrænset kendskab. De ønskede specifikt en kampagne, der kunne fortælle om deres mangfoldige sociale arbejde, der foregår hver dag og ikke kun til jul. En kampagne, der både kunne bruges til fundraising, branding og rekruttering af frivillige.

Frelsens Hær hjælper op mod 160.000 mennesker om året. Derfor blev et vigtigt udgangspunkt at nedbryde det meget store tal, og lade menneskene bag tallene fortælle deres egne historier.

Jeg tog også udgangspunkt i det, jeg så som den største udfordring, nemlig ordet “Hær”. Med så mange negative konnotationer, var der kun én vej frem og det var at retfærdiggøre ordet ved at bruge det i forfronten af kampagnen: Frelsens Hær hjælper mange mennesker, og det kræver mange mennesker – det kræver faktisk en hær.

Personer, der hver har været i berøring med Frelsens Hærs sociale arbejde er blevet interviewet, filmet og fotograferet. Dette er der kommet film, artikler og et billedgalleri ud af, som er blevet brugt i kampagnen og ligger fast på Frelsens Hærs hjemmeside.

Min rolle på projektet har været konceptudvikler, art director, tekstforfatter og rentegner.

Læs Ajas historie her

Læs Tinas historie her

Udvalgt arbejde

Svendeprøve

Konceptudvikling

Bogdesign